Ny stilling som pool og spa teknikker
Dansk Bassinservice er en næsten 40 år gammel virksomhed, hvor kvalitet og ordentlighed bliver vægtet højt i ethvert projekt. Vi lever og ånder for at gøre drømme til virkelighed for vores kunder.
Vi tilbyder professionel sparring og rådgivning indenfor alle emner omkring spa og pool til både privat og erhverv.
Vi holder til i Oksbøl tæt ved Esbjerg, men vi servicerer kunder i hele Danmark.
Vi har på det seneste oplevet oplevet en betydelig fremgang, så derfor søger vi nu flere pool og spa teknikere.
Har du lyst til et arbejde, hvor du:
- Du har primært fokus på reparation, vedligehold samt montering af pool og spa?
- Du har mulighed for faglig udvikling?
- At blive en del af et godt kollegialt team?
Så er det måske dig, der skal være vores nye pool teknikker!
Bliv en del af et professionelt team, hvor der er plads til alle, Du vil møde stort engagement fra vores medarbejdere, og kommer således til at arbejde sammen med åbne, kompetente og engagerede kollegaer.
Vi tilbyder følgende:
- En stilling på en uformel arbejdsplads
- Et godt og sikkert arbejdsmiljø
- En god og konstruktiv ledelse
- Individuel udvikling og uddannelse
- Arbejde i en virksomhed der til tider har meget travlt.
En fleksibel og alsidig hverdag med reparation, vedligehold og etablering af pool og spa områder. Dansk Bassinservice tilbyder en stilling som Teknikker hvor din tid foregår ude ved vores kunder i hele Danmark primært vestkysten.
Dine primære opgaver vil være reparation af pool og spa heriblandt:
- Kontakt med vores kunder som typisk er udlejning bureauer eller byggefirmaer.
- Opbygning af nye pool og spa områder ved private kunder.
- Rådgivning af kunder i forbindelse med service og vedligehold.
Desuden vil du tage del i Dansk Bassinservice opgaver efter behov.
Herudover sørger vi for, i fællesskab, at stå til rådighed for vores kunder 24/7 365 dage om året, og vi forventer derfor også, at vores nye pool teknikker deltager i vores vagtordning.
Din baggrund og erfaring
Det er en fordel, hvis du har erfaring i håndværkerbranchen eller måske har arbejdet inden for pool eller spa branchen, men det vigtigste er dog, at du er omstillingsparat og trives med alsidige arbejdsopgaver.
Hertil er det vigtigt, at du har flair for at arbejde med diverse IT-systemer, da det vil blive en naturlig del af din hverdag – du kan altså let sætte dig ind i nye systemer og processer.
Som person er du udadvendt, kundeorienteret, forstående og formår at sætte dig i kundens sted. Du bidrager løbende til, at kvaliteten i vores arbejde er højt, og at vores forretning konstant udvikles. Du arbejder altså struktureret og du trives i en entreprenørkultur med højt tempo og en stor kontaktflade.
I jobbet som pool og spa teknikker skal du desuden:
- Kunne tale og skrive dansk.
- Have kørekort til personbil (B).
- Være villig til at fremvise din straffeattest.
Sådan søger du stillingen
Send en e-mail til ms@d-b.dk angiv i emnefelt: Ansøgning